Kamphunde i medierne

    Sidste nyt | Hanner | Tæver | Hvalpe | Opdræt | Racen | Lovgivning | Mentalbeskrivelse | Links | Galleri | Om os    

 

            Mediernes brug af ordet: KAMPHUND!

I medierne kaldes de dræbere. De er monstre med hajbid, fremavlet og trænet til at sprede skræk og rædsel. Men er hundene onde af egen fri natur?.

Ordet kamphund smager af blod og raseri. Det er et godt ord. Et af den slags der trækker læserne til sig og får dem til at gyse. Men hvor farlig er denne snerrende trussel egentlig?
Både politiet og Forsikringsoplysningen kan fortælle, at antallet af hundebid ikke er et stigende problem - tværtimod. Gennem de seneste år er antallet af bidskader faldet betydeligt. Faktisk er tallet næsten halveret i forhold til det tidspunkt, da der var flest anmeldelser. 1998 var året med færrest bid i de 30 år, hvor Forsikringsoplysningen har lavet statistik.
Hvorfor så al denne ballade?.

Filosoffen Arno Victor Nielsen mener, det er det dæmoniske, som fascinerer, når man hører om kamphunde.
"De bliver en inkarnation af ondskaben. Tag for eksempel de historier, hvor et menneske er faldet død om i sin bolig. Til sidst er hunden begyndt at spise sin ejermand, fordi den er blevet sulten. Frygten ligger i modsætningen mellem det at være menneskets bedste ven og samtidig et rovdyr."
Filosoffen mener ikke, man kan tale om hunde som onde skabninger.
"En hund kan per definition ikke være ond. Det er et tamdyr, og de lever af, at vi fodrer dem. Det er en afstumpet ejer, som forvrænger dyrets natur. Man kan nærmest tale om, at personernes dårlige karakter er sivet ud i hunden," siger Arno Victor Nielsen.

(frit fra AKTUELT Dato: 19.08.2000)

 

KOMMENTAR:

Brugen af ordet ’kamphunde’ i dag er forældet og i den grad misvisende. Tidligere blev mange så forskellige racer som Boxer, Bullterrier, Pitbull terrier, Bullmastiff, Amerikansk Staffordshire terrier, Mastino Napoletano, Engelsk bulldog, Staffordshire Bull terrier, Shar pei og Dogo Argentino brugt til hundekampe og kampe med andre dyr. Hertil bør det nævnes, at en af de ting som gjorde en hund god til hundekampe var en ekstrem kærlighed til mennesker, hvilket indebar en ubestridelig iver til at adlyde og behage mennesket  – i dette tilfælde ejeren. Disse hunde bestrider en stor kærlighed overfor mennesker, og der er derfor intet i dem der indbyder til aggressioner overfor et menneske. I den sammenhæng bør nævnes, at den Amerikanske Staffordshire Terrier i litteraturen nævnes som værende IKKE egnet til vagthund. Dette skyldes en overdreven glæde for mennesker, herunder også fremmede som betræder det område den burde bevogte! (Største fare for en uvelkommen fremmed er således faren for, at blive slikket til døde...)

 

     
   
 

En såkaldt 'KAMPHUND' i aktion...

 
   
     

Northern AmStaffs © 1999

index.htm