Om os

    Sidste nyt | Hanner | Tæver | Hvalpe | Opdræt | Racen | Lovgivning | Mentalbeskrivelse | Links | Galleri | Om os    

 

Lidt info om os - og vores lille kennel:

 
Igennem vores fælles interesse for racen mødte vi hinanden år tilbage. Det har så ført til flere hunde - og to små børn.

Vi har kennelmærke hos Dansk Kennel Klub og vores kennel er FCI godkendt. Vores kennel efterlever og følger DKK's etiske anbefalinger for avl.

Vi stiller store krav til de hunde som skal indgå i vores avlsprogram, og bruger meget tid på research om sygdomme og arvelige defekter. Alle vores hunde er testet for hofteledsdysplasi (HD) og albueleddysplasi (AD). De bliver udstillet/bedømt - og vigtigst alt: mentalbeskrevet.

Den suverænt vigtigste faktor for os er racens mentale sundhed. Racens karakter må hverken være sky eller aggressiv. Vores hunde er venlige og udadvendte overfor alle mennesker - fremmede som bekendte.

For at kunne opfylde vores krav til hunde, som skal indgå i avl, har vi importeret hunde fra USA, Belgien, Frankrig, Serbien, Kroatien, Norge og Sverige.

Thomas har arbejdet som ansvarshavende og medarbejdende racerepræsentant for den Amerikanske Staffordshire Terrier i Dansk Terrier Klub i perioden år 2000 til 2007. I år 2006 blev han uddannet som autoriseret mentalbeskriver i Dansk Kennel Klub.

Den Amerikanske Staffordshire Terrier er passionen i vores hjem - enhver der har været sammen med vores hunde vil forstå hvorfor...

Thomas Peter Knudsen 40 år, Resource Controller.
Er opvokset med Boxere.
 
Trine Knudsen 30 år, Sygeplejerske.
Er opvokset med Griffon, Dobermann og Engelsk Bulldog.
 

 Northern Amstaffs ligger i Jungshoved (i nærheden af Præstø på Sydsjælland) og er omgivet af smuk natur til alle sider, samt marker og skov så langt øjet rækker. Hundene har stor indhegnet plæne at færdes på, og bliver luftet på de fritliggende marker omkring huset.

Hundene lever inde i huset - og er som familiemedlemmer. Sofaerne er vores hundes foretrukne sted, og man sidder aldrig alene i disse. Som gæst bliver man altid bliver mødt af en hel flok glade, logrende og hoppende hunde, som glædeligt hilser på alle som træder ind af døren.

 

 

 

afstande:

100 km til København
139 km til Odense
142 km til Sjællands Odde

Northern AmStaffs © 1999

index.htm